23948sdkhjf

Fremgang over hele linjen hos HydraSpecma

Hydraulik-virksomheden opjusterer forventningerne til 2018

HydraSpecma omsatte i andet kvartal 2018 for 550 mio. kr., og det betød en fremgang på 20 pct. sammenlignet med andet kvartal 2017.

- Det historisk høje aktivitetsniveau er realiseret inden for kundesegmenterne bygge- og anlægsmaskiner, landbrug, minedrift, automobil (lastvogne og busser), vindmøller og marine. Herudover har der været en positiv udvikling i aktiviteten i HydraSpecmas egne Techcentre (specialbutikker), mens aktiviteten på Offshore fortsat er afdæmpet, skriver HydraSpecma sit kvartalsregnskab.

Ebitda blev i andet kvartal 2018 forøget med 29 pct. til 48 mio. kr., mens overskuddet før skat steg med hele 37 pct. til 62,9 mio. kr.

Samtidig har HydraSpecma i løbet af 2018 investeret en del i udvidelse af produktionskapaciteten for at kunne følge med den stigende efterspørgsel.

I Sverige er der investeret i automatisering og udvidelse af produktionskapacitet for hydraulikslanger og rør, og i Danmark er produktionskapaciteten for komplette enheder til vindmølleindustrien blevet udvidet. I Polen, hvor HydraSpecma oplever høj vækst, er der igangsat byggeri af nye faciliteter på 7.300 kvadratmeter, som forventes færdig i første kvartal 2019.

På baggrund af udviklingen i andet kvartal opjusterer HydraSpecma forventningen for hele året. Nu forventes en omsætning på 2,0 mia. kr. mod tidligere forventet 1,9 mia. kr. Samtidig øges forventningen til årets ebitda til 165-185 mio. kr. mod tidligere forventet 155-175 mio. kr. Til sammenligning udgjorde ebitda 148 mio. kr. i 2017.

- HydraSpecma forventer en fortsat positiv udvikling i afsætningen til de primære kundesegmenter inden for hydraulik til kørende materiel og til kunder i vindmøllesegmentet. På øvrige segmenter forventes markederne at være stabile, skriver hydraulikvirksomhed.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.086