EU vil øge kontrol med virksomhedsbestyrelser
EU-Kommissionen arbejder med forslag til uafhængige bestyrelseskontrollanter, der skal sikre de små aktionærers interesser,herunder mod urimelige direktørlønninger. Dansk Industri er modstander af forslaget.
Forsalget havde i går sidste høringsdag, og erhvervsorganisationerne er mildt sagt rasende over det, der betegnes som utidig indblanding. Det til trods for, at der ikke er tale om et direktiv, men om anbefalinger og retningslinjer. De frygter nemlig, at anbefalingerne på kort sigt reelt vil snige sig ind ad bagdøren som egentlig lovgivning skriver Dagbladet Børsen.