23948sdkhjf

Vestas lukker fabrik

362 medarbejdere bliver berørt

Vestas har besluttet at lukke sin fabrik i den spanske by León. Det oplyser vindmølleproducenten i en fondsbørsmeddelelse.

For at understøtte Vestas’ konkurrencedygtighed på et globalt marked, lancerer Vestas løbende nye produkter og justerer virksomhedens produktions-setup.

I de seneste år har efterspørgslen efter koncernens 2 MW-platform været dalende, mens efterspørgslen efter 4 MW-platformen har været stigende. Det betyder behov for mindre produktionskapacitet i Europa, og derfor har man nu valgt at trække stikket på den spanske fabrik.

Alle 362 medarbejdere er blevet orienteret om lukningen, og nogle af dem vil blive tilbudt beskæftigelse på andre af Vestas’ fabrikker i Spanien.

Den danske vindmølleproducent understreger dog, at Spanien stadig er et nøglemarked. Vestas har i alt installeret 4 GW i landet, har serviceaftaler på 6 GW og i alt cirka 2.000 medarbejdere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.251