23948sdkhjf

Bedste resultat i 10 år fra Gram

Køle- og fryseproducenten i Vojens oplevede pæn fremgang i 2010. Salg på flere markeder og del i nye segmenter skal sikre vækst fremadrettet.
Gram Commercial kom ud af 2010 med en omsætning på 294 mio. kr., en vækst på 8,5 % i forhold til 2009, hvor omsætningen var 270,8 mio. kr. Det skriver Børsen.

Resultat før skat var 32 mio. kr., hvilket var tæt på en fordobling i forhold til de 16,5 mio. kr. i 2009 og det bedste resultat i 10 år.

Årsagens til den flotte fremgang skal blandt andet findes i det nye markedssegment biokemiske industri. Efter tre års målrettet arbejde er det lykkedes den sønderjyske køle- og fryseproducent at komme ind på markedet, som omfatter køle- og fryseapparatur til forskningscentre, laboratorier, hospitaler og medicinvirksomheder.

Massive investeringer i produktionsapparatet
I 2011 er der påtænkt en voldsom investering i en udvidelse af produktionen og udvikling af nye markeder. Det omfatter blandt andet en satsning på lavprismarkedet. Ligeledes er det planen at åbne et salgskontor i Dubai i samarbejde med Gram Commercial’s japanske ejer, Hoshizaki Electric- koncernen.

Satsningerne betyder, at forventningen til 2011 er et resultat i niveau med 2010 og en vækst i omsætningen på 8 %. I 2012 forventes derimod en vækst på 12 %.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094