23948sdkhjf

Pureteq har fået hul på scrubber-markedet

Pureteq i Svendborg oplever høj vækst i salget af svovl-scrubbere til skibe. Senest er der indløbet en stribe ordrer fra Japan

Svendborg-firmaet Pureteq har inden for de sidste par uger fået en lang række ordrer på firmaets avancerede scrubbere, der trækker svovlet ud af skibes røggas.

- Vi vokser helt vildt i øjeblikket, lyder det fra administrerende direktør Anders Skibdal.

- Vi har ansat seks nye medarbejdere i år, og er nu oppe på 20, og vi skal nok bruge yderligere 6-10 maskinmestre eller ingeniører her og nu og endnu flere næste år, siger han.

Markedet for scrubbere til skibsfarten har stået stille i nogle år, men nu er det kommet i gang.

Det betyder, at Pureteq, der startede i 2010, og har haft en årrække med underskud, nu kan se frem til at tjene penge.

- Vi kommer formentlig ud med et lille underskud i år. Selv om vi kommer til at bygge meget i år, så bliver meget af det først indtægtsført næste år. Næste år regner jeg med et pænt overskud, siger Anders Skibdal.

Har åbnet svært marked
Der er kommet seks-otte ordrer fra Japan, som ellers er et svært marked at komme ind i.

- Vi har fået et gennembrud i Japan, konstaterer Anders Skibdal.

Pureteq har siden 2010 udviklet avancerede scrubbere, som udmærker sig ved et lille pladsforbrug i skibene.

Det er nye internationale regler fra den internationale maritime organisation IMO, der betyder, at alverdens skibe skal skære væsentligt ned på udslippet af svovldioxid. Reglerne træder i kraft 1. januar 2020. Hvis skibsejerne ikke vil investere i scrubbere ombord på skibene, skal de købe brændstof med lavt svovlindhold.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078