23948sdkhjf

Ordrebeholdning halveret hos kraftværksproducent

Både nettoomsætning og overskud faldt hos Burmeister & Wain Scandinavian Contractor i 2010.
I alt hentede Burmeister & Wain Scandinavian Contractor, der producerer kraftværker baseret på diesel og biomasse, en nettoomsætning på 1,409 mia. kr. i 2010, og dermed var der tale om en tilbagegang på 199 mio. kr. sammenlignet med 2009.

Resultatet blev et overskud før skat på 149 mio. kr., og også her var der tale om tilbagegang; nemlig på 81 mio. kr. sammenlignet med 2009.

Nye ordrer på vej
Tilbagegangen i omsætningen skyldes, at man ikke nåede den budgetterede ordreindgang i 2010. I alt blev det til nye kontrakter for 228 mio. kr. mod 1,813 mia. kr. året før. Det betød en halvering af ordrebeholdningen fra 2,267 mia. kr. til 1,092 mia. kr.

- I 2010 er det ikke lykkedes at indgå nye kontrakter på opførsel af kraftværker baseret på enten diesel eller biomasse. Selskabet har været beskæftiget med at afslutte konstruktionsprojekter på Cypern, Mauritius, Azorerne og i Kenya. Endvidere er konstruktion påbegyndt på Malta, hvor BWSC skal levere et af de mest miljøvenlige dieselkraftværker i Europa, skriver Burmeister & Wain Scandinavian Contractor i sit årsregnskab.

Den lave ordrebeholdning kommer naturligt til at få betydning for 2011. Her kalkulerer man med et positivt resultat, men på et væsentligt lavere niveau end i 2010. Ordrebeholdningen af drifts- og servicekontrakter ligger på et rimeligt niveau, og samtidig arbejder man med en række ordremuligheder for nye projekter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08