23948sdkhjf

Tunge drenge skal hjælpe A-Leaf til vækst

Der er udsigt til ny vækst i vindindustrien i de kommende år, og derfor er ingeniørfirmaet A-Leaf i fuld gang med at opruste sig til at kunne håndtere og supportere et eskalerende globalt marked

Derfor har Hammel-virksomheden indgået et bestyrelsessamarbejde med nogle af vindbranchens tunge drenge.

- Selvom vi allerede har nogle af branchens mest erfarne on- and offshore vindspecialister, så er jeg overbevist om, at vi altid kan gøre det lidt bedre. Vi vil i endnu højere grad professionalisere os og tilsikre, at vi kan følge med den globale vækst ved at have den fornødne viden inden for de enkelte internationale markeder, inden for global upscaling og inden for strategisk retning. Det kan et samarbejde med en stærk kommende bestyrelse bidrage til, siger Anders G. Larsen, CEO hos A-Leaf, i en pressemeddelelse.

Den kommende bestyrelse kommer til at bestå af Ole Teglgaard, Jens Frederik Hansen og Bo Mørup.

Ole Teglgaard, CEO i Resolux, der får titel af bestyrelsesformand, har mere end 20 års erfaring fra vindindustrien og har stor erfaring fra bestyrelsesarbejdet, hvor han blandt andet bestrider posten som den nuværende bestyrelsesformand i Danish Wind Export Association (DWEA) og Quantec.

- Jeg ser et stort vækstpotentiale i A-Leaf, som jeg rigtig gerne vil være med til at skalere. Qua min bundsolide brancheerfaring, min erfaring med opstart af egen virksomhed og indtrædelse i det globale marked, så er jeg sikker på, at jeg kan supportere særligt på den globale upscaling, siger Ole Teglgaard.

Anders G. Larsens og Ole Teglgaards veje krydsede første gang i 2006 i Suzlon, hvor de i samarbejde var med til en optimering af towerinternals-processer.

Jens Frederik Hansen, konsulent i offshore vind, har siddet på CEO-posten ved både A2Sea, Suzlon og Bladt Industries. Derudover har han haft bestyrelsesposter ved blandt andet Vindmølleindustrien og Brøndum.

- Jeg har en massiv erfaring med de store, globale vind-vækstmarkeder, og jeg er derfor ikke i tvivl om, at jeg i høj grad kan bidrage til A-Leaf med min store, internationale markedsviden, siger Jens Frederik Hansen.

Bo Mørup, grundlægger og senior advisor i Depeche Consulting, har 23 års erfaring fra vindmølleindustrien. Han har for to årtier siden arbejdet sammen med Anders G. Larsen i NEG Micon, hvor Bo Mørup sad som general manager. Siden har han bestridt ledende poster som blandt andet vice president i Vestas Offshore og i Vestas Global Service og senest som CEO i Nordex Group. Herudover har han bestyrelseserfaring fra IT-branchen.

- Jeg har et omfangsrigt kendskab til produktion og salg af vindmøller, der gør, at jeg kan supportere A-Leaf på at holde det rette strategiske fokus, siger Bo Mørup.

A-Leaf er stiftet i 2013 af CEO og ejer Anders G. Larsen. Virksomheden leverer specialister og knowhow til den globale on- og offshore vindmølleindustri med et særligt fokus på WTG, fundamenter og tungt stål. A-Leaf har kontorer i Indien og Egypten, og forventeligt også snart i Taiwan.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094