Vestas gør plads til udvidelser på Isle of Wight
Vestas’ testaktiviteter i West Medina Mills flyttes nu til den nærliggende fabrik i St. Cross.
Det sker for at give plads til fremtidige udvidelser hos joint venturet MHI Vestas Offshore Wind, oplyser Vestas i en pressemeddelelse.
- Vores faciliteter på Isle of Wight er en vigtig del af vores globale fodaftryk, og flytningen af nogle af vores aktiviteter på øen for at give plads til fremtidige offshore vind-udvidelser, understreger vores langsigtede forpligtelse overfor lokalsamfundet og væksten i den britiske vindenergisektor, siger John Rimmer, administrerende direktør for Vestas Technology UK.
- Når Vestas flytter sin vinge-, leje- og materialetest til St. Cross, overvejer vi nu, hvordan MHI Vestas fuldt ud kan drage fordel af fabrikken i West Medina Mills til offshore vingeproduktion, siger James Luter, director of blade production hos MHI Vestas.