23948sdkhjf

Dacapo Steel nyder godt af prisstigninger

Den nye spiller i stålbranchen, Dacapo Steel, nyder godt af prisstigningerne i branchen, og tror på et overskud
Iværksætter i stålbranchen, Jesper Klein-Petersen, nyder godt af, at såvel efterspørgslen som priserne på stål er steget markant på grund af det store forbrug i Kina.

- Jeg kan kun anbefale andre at starte, når det går opad, siger Jesper Klein-Petersen, som efter det første år med Dacapo Steel, Silkeborg, måtte indkassere et underskud på 4,0 mio. kr. før skat. Men det var helt efter forretningsplanen, siger han til ErhvervsBladet.

- Det koster at komme igang. Det vidste vi. Men i år får vi overskud og en omsætning over 100 mio. kr., siger Jesper Klein-Petersen til ErhvervsBladet, som via sit investeringsfirma, Dacapo Invest, reetablerer stålfirmaets egenkapital på ti mio. kr.

Dacapo Steel køber stålet i Europa og Asien.

Dacapo Steel har defineret en primær kundegruppe på godt 600 danske virksomheder. Derudover har stålfirmaet også har kunder i Sverige og Norge, idet Skandinavien er defineret som hjemmemarked

- I dag handler 60 pct. af de godt 600 danske virksomheder med os, siger Jesper Klein-Petersen til ErhvervsBladet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062