Salvagnini klar til social industri
Socialt: "Velkommen til social industri".
Sådan lyder det måske lidt overraskende fra Salvagnini, som producerer maskiner til pladebearbejdning.
Men det er netop begrebet "social industri", som Salvagnini lancerer på årets EuroBlech-messe. Det sker som en overbygning på udviklingen omkring Industri 4.0.
- Det er socialt i videste forstand: Digitalt, forbundet og respektfuld for mennesket og miljø. Og det er industri omfattende begreber som fabrik, proces, produktion, flow, lyder det fra Salvagnini op til messen.
Resultatet er en kombination af automatiserede, effektive og adaptive processer, som er sammenkoblet inden for og udenfor virksomheden: Samtidig er der fokus på respekt for menneskeheden og miljøet.
- Fleksibel automatisering og proceseffektivitet er hjørnestenene, når Salvagnini har udviklet sit sortiment af produkter. Det er intelligente løsninger, der er i stand til at producere forskellige dele i rækkefølge og uden afbrydelse takket være installationsprocesser i maskeret tid og automatiseringsenheder, der eliminerer menneskelig indgriben i forarbejdning, lyder det fra Salvagnini.
Men det er dog ikke kun begreber, som maskinproducenten har med til Hannover.
Salvagnini giver på messen et såkaldt preview af sin nye punch-laser kombimaskine S1, som er en innovativ løsning med et anden generations multi-trykhoved til værktøjsstyring og en tvillingmanipulator med justerbar opsætning. Dette muliggør ifølge Salvagnini den bedste pladeudnyttelse og reduceret cyklustid samt et fiberlaserskærehoved, der eliminerer alle begrænsninger forbundet med geometri.