23948sdkhjf

Vestas starter produktion i Australien

Vindmølleproducenten vil åbne en vindmølle-hub i delstaten Victoria

Vestas øjner gode vækstmuligheder på det australske marked, og derfor har vindmølleproducenten nu besluttet at åbne en ny hub i byen Geelong, der ligger sydøst for Melbourne.

Hub’en kommer til at omfatte en række aktiviteter; blandt andet montage af komponenter, vedligehold af vindmølleparker, logistik samt avanceret materiale- og produktionsvidenskab. I alt vil den nye hub skabe 25 nye job.

- Som førende regional havn med højtuddannet arbejdskraft og forskningsfaciliteter i verdensklasse, var Geelong et logisk valg til vores investering, siger Anders Runevad, CEO hos Vestas.

Vestas har ganske stor succes i delstaten Victoria, hvor man i år har landet ordrer til den 228 MW store Lai Lai Wind Farm og den 181 MW store Berrybank Wind Farm. Derudover er man partner på Dundonnell Wind Farm, hvor der efter planen skal installeres 88 vindmøller.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.265