Regeringen fremlagde for en måneds tid siden et udspil for, hvordan kvaliteten på erhvervsskolerne kunne hæves, så flere unge fremover vælger en håndværksuddannelse.

Det skete med et erklæret mål om at tilføre området 2 mia. kr., men det er svært at finde de nødvendige 90 mandater, som bakker op om planen.

Regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, har ellers erhvervsskolerne højt på prioriteringslisten.

Men ifølge finansordfører René Christensen har det indtil videre været svært at få øje på det bebudede løft.

Det skyldes, at regeringen fastholder det såkaldte omprioriteringsbidrag, som tvinger uddannelsesinstitutionerne til at spare 2 pct. hvert år på driftsbudgettet.

Samtidig er omkring 600 mio. kr. tiltænkt andre initiativer uden for erhvervsskolerne, blandt andet en øget rekrutteringsindsats i folkeskolen.

- Det faglige indhold er vi positive overfor, men regeringen har bluffet i forhold til, at der ingen penge er.

- Når man trækker omprioriteringsbidraget og penge til andre initiativer ud af ligningen, så er der kun et meget lille beløb tilbage på bundlinjen.

- Og når man sammenholder det med de ekstraopgaver, som erhvervsskolerne står til at få, så er det svært at se, at de bliver styrket.

- Man kan ikke bare fodre erhvervsskolerne med deres egen hale. Der skal ekstern finansiering til, siger han.

Dansk Folkeparti vil have fjernet omprioriteringsbidraget, der over de kommende fire år tvinger erhvervsskolerne til at spare sammenlagt 1,3 mia. kr.

- Derefter kan vi kigge på, om undervisningstilbuddet skal ændres. Er det tilfældet, så er vi klar til at være med til at finde pengene andre steder.

- Men det giver ikke mening at sidde og forhandle om indholdet, når man ikke kender rammen, siger ordføreren.

Hos Socialdemokratiet er Mattias Tesfaye langt hen ad vejen enig med René Christensen.

Partiets erhvervsuddannelsesordfører erklærer sig fortsat villig til at møde op til flere forhandlingsmøder, men han efterlyser også bedre bud på en finansiering af indholdet.

- Det giver ikke mening at lave en aftale, hvor vi pålægger skolerne flere opgaver, men ikke giver dem flere penge.

- Regeringen hævder, at det offentlige kan køre længere på literen. Men vi kan ikke blive ved med at bilde danskerne ind, at vi kan lave mere for færre penge, siger Tesfaye.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) er blevet forelagt kritikken, men hun ønsker ikke at bidrage til diskussionen.

- Jeg ønsker ikke at kommentere forhandlingerne om erhvervsuddannelsesudspillet i medierne. Det tager vi i forhandlingslokalet, siger hun i en skriftlig kommentar.

/ritzau/