Dansk vindselskab opstiller gamle møller i Sverige
Se billederne af etableringen af parken
Med ny finansiering fra Danmarks Grønne Investeringsfond opstiller European Energy en vindpark i Fjelie i Skåne nær Lomma.
Parken består af fem 2 MW-møller fra Vestas.
Det specielle ved møllerne er, at de har været anvendt tidligere, men efter nedtagning er de blevet renoveret og opgraderet af Vestas.
Vestas har ligeledes stået for installation af møllerne, der er blevet kommissioneret og nettilsluttet her i oktober.
Parken i Skåne er samlet på 10 MW og forventes at kunne producere 29,6 gigawatt-timer. Det svarer til omkring 7.500 husstandes årlige elforbrug.