E-handels-alliance skal synliggøre digitale muligheder
Brancheorganisationerne HTS og FDIH går sammen i erkendelse af den elektroniske handelskanals stigende betydning for erhvervslivet.
Konkret sker samarbejdet i form af, at HTS overtager de administrative opgaver for FDIH, som så kan koncentrere sig om at produktudvikle f.eks. brancherelevante e-handels-konferencer rettet mod HTS’ mange tusinde medlemsvirksomheder, fremgår det af Dagbladet Børsen.
Samtidig vil FDIH intensivere arbejdet med at lave et kodeks for e-mail markedsføring. Samarbejdet mellem de to foreninger sker i erkendelse af at e-handel bliver stadig vigtigere for en masse virksomheder.