23948sdkhjf

Stort messeprogram er i hus

MCH’s projektleder på FoodTech håber, at det øgede aktivitetsprogram trækker massevis af gæster til messen

- Vi er meget positive, og jeg er utrolig glad for, at vi er lykkedes med det her program.

Sådan siger John Dørr Jensen, som er MCH’s projektleder på den kommende FoodTech-messe.

Han henviser til det omfattende aktivitetsprogram, der udspiller sig i messehallerne sideløbende med udstillingerne fra de mere end 300 udstillere.

- Tidligere var en messe i højere grad en udstilling med produkter, men vi har i dag en masse aktivitet på vores messe, og det er en en vej, de fleste af vores messer går. Aktiviteterne skal gerne tiltrække endnu flere gæster til messen og dermed sikre vores udstillere mere netværk og flere leads med hjem, siger John Dørr Jensen.

Vifte af aktiviteter
På årets FoodTech bydes der da også både på en bred vifte af tiltag, hvor International Food Contest og FoodTech Challenge er gengangere fra messen i 2016.

Derimod er Tech City et helt nyt messeområde, hvor det er tanken at lade viden, innovation og industri smelte sammen.

- Vi evaluerer altid vores messer, og det viser sig, at når man kommer på de her messer, så vil man efteruddannes og opgraderes. Det gør vi på TechCity, hvor der er mulighed for at se de nyeste innovative tiltag og høre stribevis af interessante indlæg, siger projektlederen, som også glæder sig over, at det er lykkedes at få en opfølgende EHEDG-konference med på messen i år.

Den konference er en miniudgave af den store europæiske kongres under FoodTech i 2016.

Ramme for festen
Helt overordnet er John Dørr Jensen godt tilfreds med de rammer, der venter messegæsterne i Herning den 13.-15. november.

- Der kommer over 300 udstillere, vi er tæt på at have udsolgt, og vi glæder os rigtig meget til denne her messe, siger han og minder om, at effekten af en messe også handler om kemien og dialog mellem de mennesker, der deltager.

- Du kan sige, vi danner rammerne om festen, og så er det op til messegæsterne at få det bedste ud af det både som udstillere og gæster, siger projektlederen og henviser til, at det er gennem mødet mellem mennesker, at der opstår værdi.

- Man kan læse en masse ved at kigge på internettet, men der sker noget helt andet, når man står overfor hinanden, og det er det, messen kan, siger John Dørr Jensen, som håber, at rigtig mange mennesker vil gribe chancen for at indhente ny viden og skabe nyt netværk..

- Vi forventer mellem 8.000 og 10.000 gæster, og vi håber naturligvis, at vores nye aktiviteter gør, at der kommer flere gæster i år, siger han.

I 2016 var der 8.675 besøgende på FoodTech.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141