Sydafrikansk ordre til Vestas
Vestas skal levere 41 styk V117-3.45 MW-vindmøller til en vindmøllepark i Oyster Bay i Øst-Kapprovinsen i det sydlige Sydafrika.
Møllerne er optimeret til at kunne yde 3,6 MW, så ordren bliver på totalt 148 MW.
- Lukningen af den fjerde auktionsrunde er en markant milepæl for fortsættelsen af det vedvarende energiprogram i Sydafrika. Det markerer en positiv genstart af det sydafrikanske vindmarked, som indeholder stort potentiale for fremtidige projekter, siger Nils de Baar, president for Vestas Northern & Central Europe.
Køber er Enel Green Power, som er en trofast Vestas-kunde. De to selskaber har tidligere sammen bygget Nojoli Wind Farm, ligeledes i Øst-Kapprovinsen.
Det var ligeledes Enel Green Power, der for blot to uger siden gav Vestas en ordre på 294 MW til to vindmølleparker i Vest-Kapprovinsen.