23948sdkhjf

Skiold slanker organisationen

Den nordjyske agroindustrielle koncern, Skiold, har opgivet sin opkøbsstrategi til fordel for smallere organisation med skarpere fokus – hvor frasalg og afvikling hører med.
Skiold koncernen med hovedkvarter i Sæby er organisatorisk på slankekur. En opkøbsstrategi, der gav en hastigt stigende omsætning og næsten lige så stigende underskud, blev opgivet for et par år siden. Derfor har nordjyderne taget konsekvensen og går nu tilbage til core business, skriver ErhvervsBladet i dag.

- Vi har erkendt, at vi er bedre til at producere og sælge vore egne produkter frem for at handle med andres produkter. Vore problemer har først og fremmest ligget indenfor koncernens handelsselskaber herhjemme og i Tyskland, mens vore produktionsselskaber har tjent penge, forklarer Adm. direktør Henrik Hougaard til ErhvervsBladet.

Ifølge dagens udgave af ErhvervsBladet, giver den organisatoriske slankning, som bl.a. har ført til lukning af selskaberne Mullerup Staldteknik og Mullerup AMS og en større reduktion af medarbejderstaben i det tyske datterselskab Dameco, Skiold en kraftig omsætningstilbagegang fra godt 585 mio. kr. i 2002 til godt 506 mio. kr. i 2003.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062