23948sdkhjf

Treco har ingen problemer med at tiltrække arbejdskraft

Treco har fordoblet sit medarbejdertal det seneste år og tæller i dag 105 medarbejdere. Men mens flere kolleger i metalbranchen har store problemer med at få besat ledige stillingeri produktionen, gør det samme sig ikke gældende hos virksomheden i Aalestrup nord for Viborg. Det skriver Ritzau Finans ifølge Finans.dk.

- Vi mener selv, at vi er en god arbejdsplads, og at vi behandler vores folk godt og med dyb respekt. Hvis man ikke vil gøre det af andre årsager, så skal man gøre det, fordi at det er med til at tiltrække folk, siger produktionsdirektør Per Therkildsen til Ritzau Finans.

- Og så gør vi det, at når det gælder produktionsmedarbejdere, så ansætter vi kun fra lokalområdet. Det vil sige inden for plus minus 25 kilometer fra Aalestrup. Folk har på den måde en tilknytning hertil, og der er samtidig ikke så voldsomt langt at køre. Det hjælper til med at give noget loyalitet, uddyber han.

Efter nytår forventer Per Therkildsen, at der atter skal ansættes nye medarbejdere hos Treco. Det skyldes, at virksomheden har vundet en stor kontrakt hos et udenlandsk postvæsen. Et af Trecos kerneprodukter en nemlig produktion af postreoler.

Originalartikel: https://finans.dk/erhverv/ECE10996865/nordjysk-industrifirma-gaar-fri-af-flaskehalse-og-ansaetter-i-stor-stil/?ctxref=forside

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.09