23948sdkhjf

Disse projekter har fået mindst ti millioner i støtte

46 projekter har fået offentlige støttekroner til at udvikle grønne løsninger. Læs mere om projekterne her.

46 projekter har fået del i støtteprogrammet EUDP, som er en offentlig ordning, der uddeler penge til at forske og udvikle i grønne løsninger. 

Samlet er der blevet uddelt 234 millioner kroner i denne runde. 

Her følger en oversigt over de projekter, som har fået mindst ti millioner kroner i støtte. 

Den først nævnte virksomhed eller organisation er hovedansøger, mens de andre er medansøgere: 

1. DTU sammen med blandt andet Danfoss. 19,2 millioner kroner. 

* Projektet skal udvikle og demonstrere en avanceret dansk batterilagerløsning på Bornholm.

2. NGF Nature Energy Biogas sammen med blandt andet DTU og SDU. 16,6 millioner kroner. 

* Målet er at udvikle et anlæg, der kan konvertere el til en energiform, som kan lagres i naturgasnettet.

3. Rope Robotics sammen med Siemens Gamesa. 16,1 millioner kroner.

* Projektet skal at udvikle en robot, der kan bruges til at reparere vinger på havvindmøller. 

4. Haldor Topsøe sammen med blandt andet Aarhus Universitet, DTU, Vestas og Ørsted. 16 millioner kroner. 

* Projektet skal udvikle en ny proces til fremstilling af klimavenlig ammoniak. Det skal testes, om ammoniak kan bruges som brændstof og til energilagring.

5. Greenhydrogen sammen med blandt andet Aalborg Universitet. 15,4 millioner kroner. 

* Formålet er at udvikle et anlæg, der kan producere grøn metanol (træsprit), som kan blandes i benzin. 

6. Rambøll sammen med blandt andre SDU. 15 millioner kroner. 

* Projektet skal reducere vægten og prisen på gitterfundamenter til havvindmøller ved at bruge et nyskabende design. 

7. Bladena sammen med blandt andet Vestas og Ørsted. 14,8 millioner kroner. 

* Projektet skal blandt andet udvikle et værktøj, der kan opdage skader på vindmøller, før de bliver for store. Det skal sikre, at vindmøllerne ikke er nede i for lang tid, når de går i stykker. 

8. Nel Hydrogen sammen med blandt andet Teknologisk Institut. 13,6 millioner kroner. 

* Projektets formål er at udvikle verdens største brintkompressor, der har en fordoblet levetid og lavere omkostninger. Den skal kunne fylde, hvad der svarer til 400 brintbiller eller 25-50 brintbusser per dag. 

9. Aalborg Universitet sammen med blandt andet Vestas og Siemens Gamesa. 10,2 millioner kroner. 

* Projektet skal forbedre pålideligheden og levetiden på vindmøller - blandt andet ved at se på slitage. 

Kilde: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

/ritzau/

Læs mere om: EUDP
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094