23948sdkhjf

Fynsk automationsvirksomhed gruer for Brexit

Fynske Egatec, der blandt andet udvikler robotter til medicinal- og fødevareindustrien, frygter for sin engelske eksport, efter et flertal i det britiske parlament tirsdag stemte nej til den skilsmisseaftale, premierminister Theresa May havde lavet med EU. Det skriver TV2Fyn.

Egatec, der har 22 heltidsansatte i Odense, hentede sidste år 16 pct. af sin samlede omsætning på det engelske eksportmarked, og derfor bekymrer tirsdagens afstemning direktør Mads Nychel.  

- Det kan jo resultere i store konsekvenser. Hvis der ikke bliver lavet en aftale mellem EU og Storbritannien, vil vores produkter blive pålagt told. Omfanget af det kender vi ikke endnu, der er en del usikkerhed omkring det, men det vil alt andet lige betyde, at vi vil miste konkurrenceevne på det engelske marked, siger Mads Nychel til TV2Fyn.

Et såkaldt hard brexit, hvor der ikke indgås nogen handelsaftale med EU, risikerer altså ramme Egatec og andre danske virksomheder, der eksporterer til det engelske marked, og Mads Nychel frygter, at det kan få konsekvenser for robotvirksomhedens personale.

- Det betyder, at de 16 pct. omsætning, vi havde sidste år, kan vi risikere helt at tabe. Hvis det er tilfældet, så må vi selvfølgelig skære tilsvarende i omkostningerne, og det betyder for vores forretning afskedigelser af personale.

Originalartikel: https://www.tv2fyn.dk/artikel/fynsk-robotvirksomhed-frygter-fremtiden

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078