23948sdkhjf

CesTek har vokseværk

Automationsvirksomhed fordobler medarbejderantallet, udvider i Horsens og åbner i Slagelse

CesTek Automation, som leverer automationsløsninger til blandt andet maskinbyggere, produktionsvirksomheder, pharma-industrien og forsyningssektoren, oplever i øjeblikket en kraftig vækst.

I løbet af regnskabsåret 2017/2018 fordoblede automationsvirksomheden antallet af ansatte. I august 2018 udvidede de med en marketingsfunktion i Horsens og i december 2018 overtog CesTek Automation et større lejemål i Horsens og omdannede de eksisterende lokaler på Silkeborgvej til værksted.

CesTek Automation åbner i Slagelse
Den 15. februar åbner CesTek Automation en ny afdeling på Bogensevej i Slagelse. Her etablerer de både et kontor og et værksted.

Morten Bodilsen, administrerende direktør, udtaler:

- Vi får med værkstedet en mulighed for at servicere vores kunder med tavler og forsøgsopstillinger i et industrielt miljø.

Den ideelle lokation
Valget faldt på Slagelse på grund af den ideelle placering tæt ved motorvejen. Beliggenheden betyder, at kombineret med CesTek Automations øvrige kontorer i Skælskør, Fredericia og Horsens, kan de nå ud til kunder over hele landet.

- Vi valgte at åbne i Slagelse for at kunne tilgå et større opland i forbindelse med vores fremtidige vækst og sikre kunderne nem adgang via motorvejen, siger Morten Bodilsen.

Væksten fortsætter
Men CesTek er langt fra færdig med at vokse. Tilgangen af medarbejdere fortsætter, og virksomheden har fortsat store planer.

- Vi fortsætter vores organiske vækst i begge landsdele, men kigger også efter opkøb, der kan være med til at understøtte vores værdikæde, siger Morten Bodilsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.266