23948sdkhjf

Her er Vestas’ guldæg

Vindmølleproducentens service-division tjener styrtende

Vestas omsatte i 2018 for 1,669 mia. euro (12,5 mia. kr.) i sin service-division, og det betød en vækst på næsten 10 pct. sammenlignet med året før.

Væksten i Vestas som helhed var til sammenligning 2 pct.

Også på indtjenings-siden brillerer service-divisionen. Ebit-marginen steg fra 20,1 pct. i 2017 til hele 25,2 pct. i 2018.

For hele Vestas var den på 9,5 pct. i 2018.

Ordrebeholdningen i service-divisionen har for længst overhalet salget af vindmøller, og ved udgangen af 2018 havde Vestas serviceordrer i bogen for 14,3 mia. euro (106,8 mia. kr.) mod 11,9 mia. euro (88,8 mia. kr.) på vindmøllesiden. I service-divisionen var der tale om en stigning på hele 2,2 mia. euro (16,4 mia. kr.) i 2018.

Og i 2019 ventes service-divisionen også at vokse ganske kraftigt. Her kalkulerer Vestas nemlig med en vækst i omsætningen på 10 pct. og en ebit-margin på 24 pct.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.234