23948sdkhjf

Historisk aftale til NKT Flexibles

NKT Flexibles har vundet en rammeaftale med Petrobras til 9,7 mia. kr. og bygger fabrik til produktion af fleksible rør i Brasilien.
NKT Flexibles har indgået en fireårig rammeaftale med Brasiliens største olieselskab Petrobras om leverancer af fleksible rør i årene 2012-2015. Aftalen kan - ved fuld udnyttelse - have en værdi på op imod 9,7 mia. kr.

Som udgangspunkt er mindst 50 % af rammeaftalens værdi garanteret indenfor den fireårige periode. Den forrige treårige rammeaftale havde en værdi på op imod 1,4 mia. kr. og blev fuldt udnyttet af Petrobras i perioden 2009-2011.

Ordrebeholdning på 11 milliarder
Aftalen omfatter op til 694 km fleksible rør, som i den første toårs periode vil blive produceret på den danske fabrik i Kalundborg. Samtidig igangsætter NKT Flexibles byggeri af en fabrik til produktion af fleksible rør i Brasilien, som forventes at være klar til produktion medio 2013. Fabrikken vil repræsentere en investering på ca. 1 mia. kr.

- Dette er NKT koncernens største kontrakt nogensinde, og den er en af hjørnestenene i realiseringen af NKT’s strategiplan 2011-2015 ”Powered by NKT”. Med denne aftale cementerer NKT Flexibles sin position blandt de førende producenter i industrien, siger administrerende direktør Thomas Hofman-Bang.

NKT Flexibles' samlede beholdning af ordrer, hensigtserklæringer og rammeaftaler til levering i perioden 2012-2015 udgør herefter ca. 11 mia. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099