Dyreriget inspirerer Onrobot
Onrobot henter inspiration i dyrenes verden. Odense-virksomheden har netop lanceret Gecko Gripper, der imiterer gekkoens klæbeteknik. Griberen med gekko-egenskaber er det seneste tilbehør til industriens samarbejdende robotter. Onrobot har i alt lanceret tre nye gribere, og de nye "robothænder" kan løse nogle af den globale industris uløselige automationsudfordringer.
Gribeværktøjerne fra Onrobot kan for eksempel monteres på robotarme fra Universal Robots, Kuka, Kawasaki og Fanuc. De nye robotgribere har forskellige anvendelsesmuligheder og styrke. Gecko Gripper klæber sig til og løfter glatte flader, VG10 Vacuum Gripper kan håndtere flere ting på samme tid, og skrøbelige materialer håndteres præcist med RG2-FT.
Artiklen er en del af temaet Metalindustrien automatiserer.