23948sdkhjf

Tysk topdirektør hylder dansk robotby

Det tyske firma Schunk har de sidste to dage holdt sin årlige robotkonference i Odense. Topdirektør Henrik A. Schunk er begejstret for den danske robotby

Topdirektøren for robotgriberfirmaet Schunk, Henrik A. Schunk, spurgte for noget tid siden sine medarbejdere om, hvor næste udgave af firmaets Expert Days skulle foregå.

- Mine medarbejdere sagde øjeblikkeligt Odense. Så rejste jeg til Odense for at se på forholdene, og så besluttede vi at holde Expert Days her, fortæller han.

Onsdag og torsdag gennemførte Schunk sin store robotkonference i Odense med en lang række internationale oplægsholdere og med besøg hos Universal Robots og hos Teknologisk Instituts Robotcenter i Odense. Der var omkring 170 deltagere fra Europa og USA.

- Jeg synes, Odense er awesome, lyder det fra den 46-årige topdirektør. Han står i spidsen for 3.400 medarbejdere hos sydtyske Schunk, der har verdens største udvalg af robotgribere.

Han er begejstret for det fællesskab, der er i robotmiljøet i Odense og på Fyn.

- Jeg er ikke sikker på, at der findes noget lignende i Tyskland eller i Europa i det hele taget, siger han.

Schunks robotkonference var arrangeret i samarbejde med Odense Robotics og Teknologisk Instituts Robotcenter. Det var første gang, at begivenheden blev holdt uden for Schunks hovedkvarter i Lauffen ved Stuttgart.

Henrik Schunk er tredje generation i familiefirmaet Schunk, der blev stiftet i 1945. Han forudser, at robotgriberne fremover vil være netforbundne, og han ser store muligheder for udvikling af griberne.

Læs interview med Henrik A. Schunk i næste nummer af Jern & Maskinindustrien, der udkommer 22. marts

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078