23948sdkhjf

Koblings-leverandør rokerer rundt i Silkeborg

Centa Transmissioner har sat gang i en større organisationsændring i Silkeborg. Den midtjyske leverandør af koblinger og transmissioner var indtil sidste år ejet af et tysk konsortium, men blev købt af amerikanske Rexnord. Det skriver Midtjyllands Avis.

- Koncernens logistikafdeling i Sverige skal fremover være lagerafdeling for hele Skandinavien. Det betyder, at lagerafdelingerne flytter fra Silkeborg, Norge og Finland til Sverige, så man på den måde kan opnå nogle synergieffekter. Men vi fortsætter med at have vores salgsafdeling her i Silkeborg, samtidig med at vores geografiske salgsområde bliver udvidet, siger direktør Lars Haarup til Midtjyllands Avis.

Han forklarer, at der kommer til at ske endnu en ændring, idet man forsøger at finde en ekstern partner, der kan overtage virksomhedens lokale værksted til afbalancering af gearkasser, koblinger og transmissioner.

Originalartikel: https://www.mja.dk/artikel/amerikansk-ejer-gennemfrer-store-forandringer-hos-silkeborg-virksomhed

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142