23948sdkhjf

Nyt om navne: Armatur-producent opruster i salget

Søren Mejlby Behrens er netop startet som salgs- og projektrådgiver hos armaturproducenten FM Mattsson Mora Group Danmark, der står bag kendte brands som Damixa, FM Mattsson og Mora Armatur.

Hans fokusområde bliver VVS-installatører, grossister og større entrepriseprojekter i Københavnsområdet og på Sjælland og Lolland-Falster. Desuden skal Søren Mejlby Behrens være med til at sikre, at de danskdesignede og skandinavisk producerede sanitetsprodukter bliver mere kendte og foretrukket i branchen.

- Søren kender VVS- og sanitetsbranchen indefra qua sine mange års erfaring fra grossist-verdenen. Vi ser meget frem til, at Sørens kompetencer og erfaring kommer vores kunder til gode, siger salgschef Lars Bang Pedersen, FM Mattsson Mora Group Danmark.

Søren Mejlby Behrens kommer fra en stilling som afdelingschef og salgskonsulent hos AO Johansen. Tidligere har han også været hos Lemvigh Müller og Teamet ApS.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093