23948sdkhjf

Tørre tæsk til dumme robotter

- Vi har været dårlige til at give robotterne intelligens, sagde professor på Schunks Expert Days, hvor kunstig intelligens var et varmt emne

Det kan godt være, at robotterne er blevet kraftigere og mere præcise hen over årtierne. Men de er ikke blevet meget klogere.

Professor Jan Peters, Darmstadt Universitet, viste på Schunks robotkonference Expert Days i Odense forleden en lille video fra 1969, hvor en robot rister franskbrød til et par, der spiser morgenmad

Det var en demonstration af, at man allerede tidligt har haft ideerne om alle de ting, man kan bruge robotter til. Men man har ikke ført det ud i livet.

- Vi har været gode til mekatronik. Men vi har været elendige til at give robotterne intelligens, sagde Jan Peters.

- Vi har prøvet at tilpasse omgivelserne til robotterne. Men vi skal gøre det modsatte: Vi skal få robotterne til at tilpasse sig omgivelserne. Først skal vi lære robotterne at imitere, hvad mennesker gør, sagde han.

Robotter skal se og tænke
En anden robotforsker, professor Michael Beetz fra Bremens Universitet tog tråden op.

- Vi skal gøre robotterne i stand til at lære noget ud fra nogle meget få eksempler. Hvis en robot for eksempel skal se og ordne nogle varer på hylderne i supermarkedet, så skal den også se efter stregkoderne, og så skal den selv lave en vidensbase, der forbinder varer med stregkoder. Så vil den kunne behandle dens synsindtryk intelligent. Den vil for eksempel kunne svare på, om der er nogle varer, som er farlige, som står på de nederste hylder, og dermed er inden for børns rækkevidde, sagde han.

- Ligesom mennesker har lært sig kompetent objektmanipulation, så skal robotterne også lære sig det. Det kan føre til, at man for eksempel bare kan sige til robotten: Dæk bordet, og så gør den det. Vi vil have vores robotter til at lære af instruktioner for eksempel på Youtube, sagde han.

Artiklen er en del af temaet Metalindustrien automatiserer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078