23948sdkhjf

Dira styrker bestyrelsen

Dira har fået ny bestyrelsesformand i skikkelse af Kim Reeslev. Han er til daglig country manager hos Kuka med ansvar for det danske og baltiske marked. Det skriver Dira i sit nyhedsbrev.

- Jeg kommer med mange års erfaring inden for robotverdenen – både hands-on, men jeg har også set rigtig mange løsninger gennem årene, siger Kim Reeslev.

Samtidig har Dira valgt at udvide sit formandskab til to personer og udnævnt Michael Nielsen til næstformand. Han har siden 2005 været hos Beckhoff, hvor han har været direktør siden 2015.

- Vi har løftet Diras bestyrelse og Dira i det hele taget ved at lave et decideret formandskab. Det kommer til at betyde, at vi hurtigere kan udvikle og styrke Diras profil, og naturligvis at vi kan sparre med hinanden og holde hinanden oppe på forskellige tiltag, siger Michael Nielsen.

I bestyrelsen sidder desuden Kasper Hallenborg fra SDU, Sven Heckermann fra Hetech, Christian Hannibal fra DI, Kim Koertsen fra DanRobotics, Kurt Nielsen fra Teknologisk Institut, Kjeld Bagger fra AVS Danmark, Henrik Stormholt fra Schunk, Henrik Lykke Lilleholt fra Lemvigh-Müller og Tom Togsverd fra RoboCluster.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063