23948sdkhjf

Løwener skruer op for laser-programmet

Agenturet på polske Kimla udvider Løweners produktvifte på skæreområdet med en stribe alsidige fiberlasere i mellemsegmentet

Industridivisionen i Løwener har fået agenturet i Danmark på fiberlasere fra polske Kimla, og dermed er der kommet ny maskintype ind i programmet hos teknik- og maskinleverandøren.

- Vi har været lidt udfordret på markedet for de lidt mindre lasermaskiner, men vi ønsker at være rigtig stærke på lasermarkedet, og derfor har vi fundet denne her leverandør, siger Ken Mølgaard Hansen, som er produktchef for industriteknik hos Løwener.

Han har selv på en række messer skabt kontakt til Kimla, der bygger maskinerne selv i Polen på eget værksted med mere end 200 ansatte.

- Kimla er en af de største maskinbyggere i Polen, og de bygger maskinerne fra bunden inklusiv væsentlige elektriske komponenter såsom lineardrev og PLC’er. De tilbyder en bred vifte af kvalitetsmaskiner, som supplerer vores program rigtig godt, siger Ken Mølgaard Hansen med henvisning til, at Løwener i dag er leveringsdygtige i det mere tunge grej og større maskiner i form af laserskærere fra tyske Messer.

Messers skæremaskiner overmatcher dog i flere tilfælde behovet i den danske metalindustri, og derfor har der hos Løwener været et lille hul på levering af mindre maskiner. Det hul lukker Kimla med de fire modeller FineCut, FlashCut, PowerCut og ExtremeCut.

FineCut er den lille maskine med et arbejdsområde på 1.000x2.000 mm med op til 2 kW laser, FlushCut på 1.500x3.000 mm og 2.000x4.000 mm, mens Power Cut er den alsidige maskine med et arbejdsbord på fra 1.500x3.000 mm til 2.500x10.000 mm og en laser op til 8kW, og Extreme kan håndtere plader fra 1.500x3.000 mm til 3.000x12.000 mm og udstyres med laser op til 12 kW.

Dobler produktionen op
Kimla producerer allerede mere end 200 maskiner om året og med den stigende efterspørgsel på både fræse- og laserskæremaskiner, er man nu i fuld gang med bygge ny produktionshal, hvorved man fordobler kapaciteten allerede i løbet 2019 fortæller Ken Mølgaard Hansen.

Og en del af de maskiner skulle gerne ramme kunderne i den danske metalindustri.

- Vi har allerede flere tilbud ude, og der er positive tilbagemeldinger på det, som Kimla tilbyder, både når det kommer til kvalitet, prisniveau samt mulighederne. Flere hæfter sig blandt andet ved, at der er 24 måneders garanti på fejl på maskinerne, siger produktchefen.

Løwener sælger typisk skæremaskinerne som turnkey løsninger med undervisning og igangsætning, og det kommer også til at gælde for Kimla-maskinerne.

Fra FlashCut og opefter leveres maskinerne som standard med vekselbord, og afhængig af ønsket til automatisering kan maskinerne udbygges. Med for eksempel pladetårnlager og automatiseret kran til ilægning af nye plader og udtagning af færdigskårne emner og restgitter. Herved åbnes muligheden for ubemandet kørsel efter jobliste.

Alsidige maskiner
Når Ken Mølgaard Hansen skal nævne, hvad der adskiller Kimla-maskinerne fra andre maskiner i segmentet, så er det både hastigheden og alsidigheden.

Når det kommer til hastighed, kan Kimla skære op 230 m/min med en acceleration på op til 60 m/sek2, og det hele foregår på elektromagnetiske lineardrev, der sikrer en gentagelsesnøjagtighed på 0,001 mm.

Og det er også noget af hæfte sig ved på alsidigheden.

- Kimla leverer et system, der er baseret på PowerCut med speciel indføringsenhed, hvor den kan laserskære både runde og firkantede rør. På den måde kan maskinen fungere som både plade- og rørskærer. Skærekapaciteten ligger for plader er fra 1.500x3.000 mm og op til 2.000x6.000 mm, og hertil kommer et rørfremførings- og rørrotationssystem til håndtering af de rå rørlægder der kan være op til 12.000 mm. Det åbner virkelig nye muligheder for laserskæring på en utrolig stærk allround maskine, siger Ken Mølgaard Hansen.

Skærer plade, rør og firkantede profiler
Kimla-maskinen, der er baseret på PowerCut-linjen, muliggør arbejde med firkantede profiler på op til 100x100 mm samt runde rør med en diameter på Ø150 mm og en længde på op til 6 meter. Alt efter laserens arbejdsområde kan længden på de skårne emner være henholdsvis 3, 4 eller 6 meter. PowerCut er ifølge Løwener en af de meget få laserskæremaskiner, der muliggør bearbejdning af både plader og rør. Derved kan en maskine, afhængigt af produktionsmængden, erstatte to maskiner eller åbne nye døre, påpeger Løwener.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093