Mexicansk ordre til Vestas
Energiselskabet Engie har afgivet en ordre på 96 MW til den danske vindmølleproducent.
Det er første gang, Vestas installerer sin V150-vindmølle i Mexico.
Møllen har en rotordiameter på 150 meter og dermed 73 meter lange vinger, og de 24 vindmøller skal installeres i Eólica Tres Mesas IV-vindmølleparken i Llera i det nordøstlige Mexico.
Vingerne bliver produceret lokalt på Vestas’ fabrik i Matamoros, som blev indviet i november sidste år.
Vindmølleparken skal efter planen være klar til drift i første kvartal 2020.
Vestas installerede sin første vindmølle i Mexico i 1994 og har siden leveret mere end 2,1 GW til landet.