Ismaskine-producent tilbage på før-kriseniveau
Det lykkedes WCB Ice Cream at øge overskuddet med 3 mio. kr. i 2010.
Selskabets omsætning steg i 2010 med 31 %, og bruttofortjenesten øgedes fra 25,9 mio. kr. i 2009 til 28,1 mio. kr. i 2010.
Overskuddet steg med mere end 3 mio. kr. og endte i 2010 på 3,17 mio. kr. mod et beskedent plus på 136.000 kr. året før.
Selskabets ledelse betegner i årsrapporten resultatet som acceptabelt og forventer, at resultat og omsætning i 2011 bliver på niveau med 2010.
WCB's kunder findes hovedsageligt i Vesteuropa, men der opleves stigende salg i Østeuropa og de arabiske lande samt den øvrige verden gennem salg til søsterselskab i USA.