23948sdkhjf

Nyt om navne: Altan.dk henter gammel kending hjem

Altan.dk er klar til at udvide sin elevator-forretning og henter nu en stor bygge-profil hjem for at vokse i den del af forretningen.

Det er Søren Faebo Larsen, som nu hentes tilbage til Altan.dk. Søren Faebo Larsen var en del af Altan.dk (dengang Ringsted Bygningsentreprise) i 1995 frem mod 2010, hvorefter han blev markedsdirektør i Enemærke & Petersen og efterfølgende kom til Smith Innovation. Nu vender han altså hjem til Altan.dk, hvor han skal sætte turbo på elevator-forretningen.

Altan.dk er måske mest kendt for at montere altaner på ejendomme, men firmaet har siden 2012 også haft travlt med at installere elevatorer i eksisterende etageejendomme. Virksomheden løser årligt 25-30 elevatorprojekter i hele landet, men potentialet er langt større.

Kun cirka 7 pct. af alle etageejendomme i Danmark har i dag en elevator.

- Danmark har historisk set været lidt af et u-land, når det kommer til elevatorer. Men danskerne er heldigvis begyndt at få øjnene op for elevatorer, fordi de fremtidssikrer lejligheden og direkte kan ses på lejlighedens værdi. Det gør det attraktivt for boligselskaber, private såvel som andels- og ejerforeninger, at installere elevatorer. Det er et område, som vi forventer os meget af, og vi er derfor meget tilfredse med at hente Søren Faebo Larsen, der kender forretningen indgående, hjem til Altan.dk, siger Casper Gorm Knudsen, administrerende direktør i Altan.dk. 

Tidligere på året sammenlagde selskabet de to forretningsben, blandt andet fordi der er stor synergi mellem altaner og elevatorer.

[b]Lidt ligesom med altanerne[/b]
- Jeg er meget tilfreds med at komme tilbage til Altan.dk og være med til at udvikle elevator-forretningen. Det føles faktisk lidt, som da vi startede altan-forretningen op for 15-20 år siden. Dengang vidste folk ikke meget om altaner og troede ikke, at det kunne lade sig gøre. Det samme ser vi med elevatorer, hvor danskerne først for nylig har fået øjnene op for de mange fordele, som en elevator kan medføre, siger Søren Faebo Larsen. Han fortsætter: 

- Vi har fundamentet på plads, og markedet er nu modent. Vi ser derfor et kæmpe potentiale for elevatorerne og forventer store vækstrater de kommende år.

Altan.dk specialiserer sig i at etablere elevatorer i eksisterende ejendomme - på bagtrappen, hovedtrappen eller i en søjle udenfor ejendommen. Virksomheden har i øjeblikket tilbud ude for over 600 mio. kr. Den positive udvikling kunne også ses på årsregnskabet for 2018, hvor Altan.dk leverede overskud og vendte sidste års underskud på 32 mio. kr. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063