23948sdkhjf

Brand hos vestjysk skrothandel

En brand i en affaldsdynge i en virksomhed nær Måbjergværket udviklede farlig røg nord for Holstebro
Borgere i området ved Måbjergværket ved Holstebro kunne torsdag eftermiddag igen ånde lettet op. Bogstaveligt talt.

Den farlige røg, der tidligere på dagen torsdag blev udviklet fra en brand, er nemlig fordampet. Derfor kan man igen åbne både døre og vinduer og tænde for ventilationsanlægget, bekræfter Midt- og Vestjyllands Politi.

Årsagen til den farlige røg var en brand i en affaldsdynge.

Røgsøjlen drev i nordøstlig retning, og Midt- og Vestjyllands Politi opfordrede alle i området til at holde sig væk fra røgfanen.

Det var ikke selve Mårbjergværket, der var brudt i brand.

I stedet var der tale om ild i affald i en virksomhed, som ligger i nærheden af værket.

Virksomheden H.J. Hansen specialiserer sig i forskellige former for skrot, og det var i arbejdet med en stålkonstruktion, at branden opstod.

- To af vores folk var i gang med at skære en stålkonstruktion i stykker, da der ryger gnister over i noget formateriale. Det er her, at branden begynder at udvikle sig, siger Torben Hansen, der er administrerende direktør i H.J. Hansen.

Formateriale kan for eksempel være gamle biler, træer eller andet jernskrot, hvor der kan være mindre stykker plastik, læser eller gummi.

De to medarbejdere forsøgte i første omgang selv at slukke ilden, men måtte ringe til brandvæsnet for at få hjælp.

Omkring klokken 12.00 var der kontrol over branden.

De to medarbejdere kom ikke noget til i forbindelse med branden. De har heller ikke indåndet den farlige røg.

- Ingen er kommet til skade. Det ser bare voldsomt ud, når det først begynder at brænde, siger Torben Hansen.

Brandfolk og beredskabet blev kaldt til stedet klokken 09.42 torsdag formiddag.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078