SMVerne tager socialt ansvar
Små og mellemstore virksomheder er ofte mere optaget af at tage socialt ansvar frem for at tænke i branding og strategier, når det drejer sig om donationer til velgørenhed.
- For store virksomheder er det at støtte nødhjælpsprojekter ofte en del af en overordnet strategi og markedsføring. De små og mellemstore virksomheder er hoppet med på vognen, men det er ikke indarbejdet strategisk, forklarer Katja Moesgaard, der er direktør i mediebureauet MEC, der beskæftiger sig med sponsorater, til ErhvervsBladet.
Katja Moesgaard estimerer, at markedet for donationer til humanitære organisationer er på mellem 120 og 140 millioner kroner. Dertil kommer også den efterfølgende markedsføring, hvor virksomhederne gør opmærk på, at de har doneret penge til bestemte organisationer og projekter, kan man læse i ErhvervsBladet.