Robotter regerer i Hannover
Der er tilstrømning af mennesker hos robotproducenterne ved Hannover Messen
Robotterne er et stort trækplaster på Hannover Messen, som foregår i disse dage. Der er stor tilstrømning hos de forskellige robotproducenter: Kuka, Fanuc, Stäubli, IBG, Omron, Techman og danske Universal Robots.
Samme travle billede kan man se hos producenter af robotgribere som Schunk og OnRobot.
- Det har været travlt her de første dage. Vi får mange kvalificerede besøg. Så det er en ret succesfuld messe for os, siger Petra Enertshofer, Universal Robots marketingchef for Vesteuropa.