23948sdkhjf

Robot optimerer intern logistik hos Treco

I forbindelse med udvidelsen på 3.000 kvadratmeter har Treco investeret i en selvkørende pallerobot for at optimere virksomhedens interne transport. Valget faldt på GoPal fra Robotize, og det har virksomheden fra Aalestrup bestemt ikke fortrudt.

- GoPal har været med til at øge vores produktivitet markant. Robotten tager alle de ensformige kørsler, så vores medarbejdere kan tage sig af andre opgaver, som skaber større værdi for Treco, siger afdelingschef Nicolaj Bøjlund Andersen.

Ifølge Nicolaj Bøjlund Andersen har implementeringen ikke krævet de store ændringer i produktionen.

- Vi har implementeret robotten uden problemer, mens produktionen har kørt på fuldt tryk. Vi skulle bare finde lidt gulvplads, så den har plads til at køre rundt.

Brugbare data
Den selvkørende robot er forbundet via wi-fi og kommer med et system, så Treco kan indsamle robottens transportdata.

- Vi kan blandt andet se antal kørsler, samlet køredistance og køretid. Alt det data kan vi bruge til yderligere optimering af vores interne logistik, fortæller kvalitetsingeniør Niels Jørgen Hvilsom.

Treco har installeret syv stationer, hvor GoPal henter og leverer paller. Robotten kører ubemandet i døgndrift og erstatter dermed en medarbejder i produktionen.

- Vi kan se i systemet, at GoPal i gennemsnittet kører over 30 ture om dagen. Så robotten har helt klart været med til at strømline vores interne logistik, siger Niels Jørgen Hvilsom

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.709