23948sdkhjf

- Vi vil forstå maskinbyggerne bedst

 - Vi kan ikke vinde på at være komponentleverandør.

Så klart lyder det Carsten Clemensen, som er direktør for B&R Industrial Automation i Nordeuropa.

Vi møder ham på årets Hannover Messe på automations-specialistens stand, hvor det står tydeligt frem, at vidensdeling, partnerskaber og effektiv batch-size-one-produktion er vigtigere for B&R end salg af automatik-komponenter.

- Vi vil være dem, der forstår maskinbyggerne bedst. Ambitionen er, at vi vil være den automationsspecialist, som maskinbyggerne kommer til, når de skal løse opgaverne smart, siger Carsten Clemensen, mens han viser rundt på standen i selskab med Maria Gravesen, som er B&R’s marketingschef i Norden.

Og budskabet om at producere smartere er også budskabet i de to kørende anlæg, som B&R har med på messestanden. De er begge bygget op med B&R’s elektromagnetiske ACOPOStrak system, der kan transportere emner hurtigt og fleksibelt rundt på en produktionslinje. Det sker på uafhængigt styrede shuttles, som kan styres helt individuelt. Dermed er det muligt at skabe en masseproduktion med individualiserede produkter.

Det fleksible ACOPOStrak-system er derefter på messestanden tænkt sammen med både cloudløsning, dataopsamling, vision, nye sikkerhedssystemer og muligheder for gennem digitale tvillinger at planlægge næste skridt i produktionen.

OPC UA er et vigtigt skridt
Fordi B&R satser massivt på smart produktion, er det også afgørende for automationsspecialisten, at der nu i industrien er fundet fodslag om den fælles protokol OPC UA til kommunikation mellem maskinerne. Det samme gælder den tilhørende standard TSN (Time-Sensitive-Networking) som giver mulighed for at følge hvert enkelt emne i realtid.

Den udvikling gør det langt nemmere at integrere de maskiner og den teknologi, som fremtidens produktionsanlæg skal bygges op med.

- I dag skal du bruge mange timer og stor kompleksitet for at få to maskiner til at tale sammen, så det betyder meget, at vi får denne her nye fællesstandard, og vi er de første, der får enheder til at tale sammen på OPC UA, siger Carsten Clemensen, som understreger, at B&R Industrial Automation satser massivt på udvikling i partnerskaber med sine kunder.

- Derfor har vi også to applikationsfolk per sælger, slår direktøren fast med henvisning til, at udvikling, vidensdeling og partnerskaber betyder mere for B&R end komponentsalg.

B&R har 43 ansatte i Danmark. På verdensplan er der 3.400. B&R Industri Automation er en del ABB-gruppen.

Artiklen er en del af temaet Hannover Messe.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094