23948sdkhjf

Det sker: Billund-virksomheder åbner dørene til Tech Tour

Fire virksomheder i Billund inviterer igen i år nysgerrige erhvervsfolk ind bag facaden, når Tech Tour løber af stablen den 22. maj

Tech Tour er en teknologimesse, hvor fire virksomheder holder åbent hus på samme dag. Til Tech Tour kan de besøgende opleve det nyeste inden for 3D-print, udvikling, fremstilling og kvalitetskontrol.

På dagen er det muligt at besøge virksomhederne, Davinci 3D, HN Group, Stansomatic og Zebicon, som nu for fjerde gang åbner op for begivenheden, hvor de besøgende kan komme med bag kulissen.

Med rundvisning og live-demonstrationer har besøgende til Tech Tour mulighed for at komme helt tæt på teknologierne og få indblik i arbejdsprocesser som værktøjskonstruktion og -fremstilling, sprøjtestøbning og plastforarbejdning, 3D-printprocesser, samt 3D-scanning og måleteknik.

Tilbagevendende begivenhed
Tech Tour samler omkring 250 erhvervsfolk på tværs af brancher, og med den store tilslutning er der ifølge tovholder Birgitte Andersen god grund til at fastholde konceptet og gentage succesen:

- Tech Tour er en unik mulighed for at give en god og uformel oplevelse til både nye og gamle bekendte. Der skabes en helt særlig stemning, når så mange industrifolk er samlet på ét sted, som tydeligt efterlader begejstring hos de besøgende og giver dem lyst til at komme igen eller anbefaler arrangementet til andre, udtaler Birgitte Andersen fra Zebicon.

Oplev Tech Tour i Billund
De fire Tech Tour-virksomheder åbner dørene den 22. maj klokken 9.00-16.00, og besøgende kan komme på det tidspunkt og i det tidsrum, som passer dem bedst.

Arrangementet er gratis, og der vil blive serveret frokost og forfriskninger i løbet af dagen. Tilmelding skal ske via hjemmesiden www.techtour-billund.dk.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.068