23948sdkhjf

Skiold køber Jyden Bur

Efter flere årtier med samarbejde på flere projekter i landbrugssektoren, har de to virksomheder Skiold i Sæby og Jyden Bur ved Holstebro valgt at indgå i et fuldbyrdet partnerskab. Det oplyser de to virksomheder i en pressemeddelelse.

Parterne har i dag indgået en aftale, hvor Skiold overtager Jyden Bur. Efter opkøbet vil Jyden Burs aktionærer fortsætte i den daglige ledelse og vil fortsat være en del af ejerkredsen i den nye samlede Skiold-gruppe.

- I dag leverer Skiold løsninger til svine– og fjerkræssektoren, og med Jydens stærke kompetencer og produktprogram vil vi nu kunne tilbyde vores kunder et bredere og dybere produktsortimentet. Jyden er en meget anerkendt virksomhed, som vi har samarbejdet med i mange år i såvel Danmark som på vores eksportmarkeder, og vi ser et perfekt match indenfor specielt svinebranchen. Derudover er Jyden utrolig stærke i Skandinavien inden for kvægbranchen, hvor Skiold ikke er stærkt funderet, og vi vil sammen styrke vores position yderligere på dette marked i hele verden, udtaler administrerende direktør Lasse Viegand Hansen, Skiold.

- Med denne sammenlægning af to stærke og dansk etablerede virksomheder, som begge har en lang historie i at udvikle innovativ teknologi og solide løsninger til landbruget, tager vi et skridt, som er helt logisk i en tid, hvor vores kunder efterspørger unikke koncepter baseret på at optimere landmandens investering og imødekomme fremtidens krav. Jeg er ikke i tvivl om, at vi sammen går ind i en fremtid som en stærk enhed med mulighed for at yde en forbedret og højere service til vores kunder, siger administrerende direktør Jens Agergaard, Jyden Bur.

Der sker ingen ændringer i Jydens daglige ledelse og driftsorganisation som følge af Skiolds overtagelse, men man vil igangsætte et arbejde på at udnytte de oplagte synergier.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078