Nyt om navne: Bladt henter salgsdirektør i IBM
Stålvirksomheden Bladt Industries har ansat en ny salgsdirektør.
Der er tale om Niels Overgaard, der får ansvaret for en ny samlet enhed bestående af Commercial & Sales samt Business Development.
Det oplyser Bladt Industries i en pressemeddelelse.
Nils Overgaard kommer fra en stilling som nordisk industriansvarlig for energiselskaberne i IBM og var før det ansvarlig for strategiske kunder i Norden i Vestas Offshore.
- Jeg har brugt det meste af min karriere på internationalt at bygge langvarige kunderelationer og skabe tætte partnerskaber med kunderne. Det har jeg tidligere forfinet i Vestas og senest i IBM – og det vil jeg også fokusere på i Bladt Industries, siger Nils Overgaard.
Nils Overgaard starter den 1. maj og får titlen Chief Sales Oficer (CSO).