23948sdkhjf

Her er industriens nye frontfigur: DI henter SAS-direktør

Koncerndirektør i SAS Lars Sandahl Sørensen bliver ny direktør i Dansk Industri, oplyser organisationen

Lars Sandahl Sørensen bliver den næste administrerende direktør for Dansk Industri (DI). Han tiltræder i midten af august. Det oplyser organisationen torsdag.

Han kommer fra en stilling som koncerndirektør i SAS, hvor var en del af luftfartsselskabets ledelse.

- Med Lars Sandahl Sørensen får DI en administrerende direktør, som ved, hvad der skal til, for at vi kan fortsætte arbejdet, udvikle DI og klare os endnu bedre i den internationale konkurrence. Lars har et stærkt personligt drive og solid topledelseserfaring fra en lang række virksomheder, lyder de rosende ord fra DI's formand, Lars-Peter Søbye, i en pressemeddelelse.

- Det er i høj grad virksomhederne, der kan skabe de konkrete, innovative bæredygtige løsninger, der er stor efterspørgsel efter såvel i Danmark som i resten af verden. Danmark har et enestående udgangspunkt, og det bliver en af DI’s største prioriteter i de kommende år at bidrage til at realisere det potentiale globalt, siger Lars Sandahl Sørensen.

Lars Sandahl Sørensens forgænger, Karsten Dybvad, fratrådte posten i december 2018 i forbindelse med, at han blev formand for Danske Banks bestyrelse.

Læs mere om: DI
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079