23948sdkhjf

HydraSpecma fortsætter opturen

Første kvartal endte med en samlet omsætning på 556 mio. kr. hos HydraSpecma og det var lig en fremgang på 11 pct. sammenlignet med året før.

- Det høje aktivitetsniveau fra 2018 er fortsat ind i første kvartal 2019, hvor omsætningsfremgangen har været størst inden for vindmøller og kørende materiel, mens aktiviteten har været fastholdt på de øvrige forretningsområder.

Ebitda steg i samme periode med 22 pct. til 60 mio. kr., mens overskuddet før skat steg med hele 34 pct. til 43 mio. kr. Det realiserede ebitda er påvirket positivt med 6 mio. kr. som følge af indførelsen af den nye leasingstandard IFRS 16. Korrigeret herfor svarer fremgangen til 10 pct.

- Først og fremmest som konsekvens af omsætningsfremgangen samt af effektivitetsforbedringer som følge af gennemførte investeringer i både produktionsudstyr og organisation, konstaterer HydraSpecma.

Efter det flotte første kvartal forventer HydraSpecma stadig en omsætning i 2019 på 2,0 mia. kr. og et ebitda på 210-230 mio. kr.

- HydraSpecma forventer at fastholde et højt aktivitetsniveau i den kommende periode, med god afsætning af hydraulik til kørende materiel og til kunder i vindmøllesegmentet. Der vil fortsat ske en vis forskydning af den geografiske fordeling, da aktiviteten i Kina forventes at være stigende, specielt i vindmøllesegmentet, skriver HydraSpecma.

HydraSpecma
mio. kr. 1. kvartal 2019 1. kvartal 2018
Nettoomsætning 556 499
Resultat af primær drift (ebit) 42 35
Resultat før skat 43 32
Periodens resultat 34 24
Balancesum 1.715 1.452
Egenkapital 476 447
Antal ansatte 1.208 1.200
Regnskabsåret blev afsluttet 31. marts 2019

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079