Vestas lander svensk milliardaftale
Vindmøllegiganten har underskrevet en rammeaftale med svenske Eolus Vind AB.
- Når de enkelte ordrer inden for rammeaftalen bliver faste og ubetingede, og hvis størrelsen af de enkelte ordrer kvalificerer til at blive annonceret som selskabsmeddelelser, vil Vestas hurtigst muligt offentliggøre en selskabsmeddelelse herom, skriver Vestas i en fondsbørsmeddelelse.
Eolus Vind blev grundlagt i 1990 som det første kommercielle vindkraft-projektselskab i Sverige. Siden har Eolus været involveret i rejsningen af 250 af de 1.500 vindmøller, der i dag står i Sverige.