23948sdkhjf

Desmi Ocean Guard får fransk ordre

Desmi Ocean Guard skal levere rensesystemer til ballastvand til det franske rederi Sea Tankers. Det oplyser den nordjyske virksomhed på sin hjemmeside.

Udover rensesystemerne skal Desmi Ocean Guard også stå for installationen og ingeniørarbejdet i den forbindelse.

Efter planen skal de første tre fartøjer retrofittes i 2019, mens resten følger efter i de kommende år.

Alle fartøjer udstyres med et CompactClean-750-anlæg installeret i en container på dækket. Denne løsning er blevet valgt, fordi tankskibene har dykpumper og derfor ikke noget pumpehus, hvor det nye anlæg kan blive installeret.

- Løsningen, som Sea Tankers har valgt, med en containerinstallation med CompactClean BWMS på dækket, er en, vi allerede har solgt til adskillige andre kunder med lignende fartøjer, og vi har god erfaring, siger Rasmus Folsø, CEO hos Desmi Ocean Guard.

Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095