23948sdkhjf

Ny robot-uddannelse på DTU

Fra efteråret 2019 kan studerende vælge kandidatuddannelsen Autonome Systemer på DTU. Den får fokus på robotter og automatiserede enheder, et felt der hidtil har hørt under uddannelsen Elektroteknologi. Det skriver universitetet på sin hjemmeside.

- Vi ser en enorm udvikling inden for robotteknologien og videreudviklingen af robotter til enheder, der selv kan finde ud af at gøre ting, fra droner og undervandsrobotter til selvkørende biler og autonome skibe. Der er et kæmpe behov for kandidater på dette område, siger professor Ole Ravn fra DTU Elektro.

DTU har gennem flere år arbejdet på at udvikle den nye uddannelse, og nu lægges den sammen med en tilsvarende uddannelse, der i nogle år har været udbudt af Aalborg Universitet Campus Sydhavnen. Det betyder, at to lektorer, en adjunkt samt 21 studerende fra AAU efter sommerferien er at finde på DTU i stedet.

Kandidatuddannelsen i Autonome Systemer vil optage studerende fra forskellige fagområder. Både studerende med elektro-, compute-, it- og mekanik-baggrunde er velkomne, ligesom man også kan blive optaget med en bachelor i management.

De studerende skal lære at designe og håndtere de samlede autonome systemer og ikke mindst, hvordan man sørger for, at de er pålidelige og løbende kan overvåges, så man kan gribe ind, hvis noget går galt.

- Man skal altså både være kreativ og fingernem og have lyst til at få kompetencer inden for forskellige grene af ingeniørvidenskaben, sammenfatter Ole Ravn.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109