23948sdkhjf

Ny direktør hos Aplica

Aplica, der er eksperter i industrielle limløsninger og fuldautomatiske automationsanlæg, har ansat Peter Gad som ny direktør.

Han er 48 år, uddannet produktionsingeniør og kommer fra en stilling som direktør i Sulzer Mixpac. Han har igennem sin karriere, der primært er forløbet inden for medicinalbranchen, stået i spidsen for adskillige succesfulde vækstprogrammer. De erfaringer vil Aplica nu drage fordel af:

- Aplica er en fantastisk virksomhed med et enormt potentiale. Den har for længst etableret sig som Danmarks førende limhus, så nu skal vores automationsløsninger frem i rampelyset. Vi har i al ubeskedenhed markedets dygtigste specialister på området og en lang række flotte kundereferencer at vise frem. Det budskab skal vi selvfølgelig ud med, udtaler Peter Gad.

Udover direktørposten indtræder Peter Gad samtidig som medejer i Aplica sammen med de nuværende ejere Maria Nørbæk og Henrik Bang Mikkelsen. 

- Det var en naturlig del af min ansættelse at blive en del af ejerkredsen. Jeg har stor tro på, at vi har det helt rette afsæt til at føre Aplica fra etableringsfasen over i en ambitiøs ekspansionsfase. Det skal ske via en skarp og realistisk strategi med fokus på målrettet salg og markedsledende produktudvikling. Samtidig skal vi fastholde de værdier, der har skabt succesen hidtil. Kunderne kan stadig forvente en imødekommende og fleksibel allieret, der altid leverer til rette tid og i rette kvalitet, siger Peter Gad.

Peter Gad tiltrådte som direktør den 1. juni.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078