23948sdkhjf

Nyt om navne: Ny salgschef hos Technicon

Robotvirksomheden Technicon vokser kraftigt, og den cirka 30 mand store virksomhed har klare ambitioner om at være markedsledende i Danmark inden for fleksibel automation.

For at fastholde fremgangen har den nordjyske virksomheden forfremmet salgsingeniør Thomas Gøtke til virksomhedens nye salgschef.

Thomas Gøtke er uddannet elektronikingeniør og har været ansat i Technicon siden oktober 2018.

- Technicon vil være fuldt repræsentereret i hele landet, vi tror på kvalitet, agilitet og hurtig omstillingsparathed. Med udnævnelsen af Thomas Gøtke etablerer vi en slagkraftig salgsenhed, der er 100 pct. fokuseret på at fremme relationerne til eksisterende og potentielle industrivirksomheder i hele landet, siger Casper Hansen, CEO i Technicon.

En af Thomas Gøtkes første opgaver består i at få salgsafdelingen mandet yderligere op. Der skal blandt andet ansættes nye salgsmedarbejdere til af dække industrivirksomheder i Sønderjylland og på Sjælland.

Thomas Gøtke glæder sig over udnævnelsen til ny salgschef.

- Det er spændende at arbejde i et innovativt og travlt miljø, hvor vi konstant presser grænserne for, hvad der kan lade sig gøre produktionsteknologisk. Jeg ser frem til de nye muligheder for, at vi kan bidrage yderligere til at fastholde og udvikle fremstilling i Danmark, siger han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094