23948sdkhjf

SP Group køber finsk sprøjtestøbe-virksomhed

Den danske plastkoncern SP Group har tirsdag købt den finske sprøjtestøbevirksomhed Coreplast Laitila Oy. 

Købesummen inklusive overtagelse af gæld beløber sig på 70 mio. kr.

Det oplyser SP Group i en pressemeddelelse.

Direktionen fortsætter i Coreplast Laitila med Mikko Toivonen som administrerende direktør og Kauko Kämäräinen som salgsdirektør. Virksomheden fortsætter ligeledes aktiviteterne under eget navn.

Ekspertise i teknisk plast
Coreplast råder over 45 sprøjtestøbemaskiner, heraf flere 2- og 3-komponent maskiner fra 25 tons til 1.500 tons i lukketryk samt tilhørende periferiudstyr såsom robotter, vision, køleanlæg, materialefødning, montageudstyr med mere.

Coreplast har ekspertise inden for sprøjtestøbning af teknisk plast og råder over en moderne fabrik i Laitila på 11.500 kvadratmeter.

Den finske virksomhed omsatte i 2018 for cirka 100 mio. kr. og beskæftiger cirka 110 fuldtidsansatte. Det forventes, at medarbejderne fortsætter efter overtagelsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.092