Vestas indgår forlig med konkurrent i patentsag
Vestas har indgået forlig med amerikanske GE i en patentsag anlagt ved retten i Californien. Det oplyser parterne i en pressemeddelelse.
Patenterne omhandler teknologier, der gør vindmøllerne i stand til at håndtere fejl på strømnettet.
Som en del af forliget skal Vestas betale GE et ikke oplyst beløb. Til gengæld er der samtidig indgået en licensaftale, der giver den danske vindmølleproducent ret til at bruge teknologierne fremadrettet både i onshore- og offshore-møller.
Tvisten begyndte den 31. juli 2017, da GE anlagde sagen med anklage om, at Vestas havde brudt to at koncernens patenter.